Elitespillere fra Fortuna gæstede torsdag Hirtshals Stadion

Torsdag eftermiddag fik Team Horne/Hirtshals besøg af gæstetrænerne Caroline Rask og Janelle Cordia fra Fortuna Hjørring.

28

Der var ekstra lys i øjnene hos pigerne på U13 og U17 hos Team Horne/Hirtshals, da de mødte til træning torsdag kl. 17.00, idet de som gæstetrænere havde elitespillerne Caroline Rask på 21 år og Janelle Cordia på 28 år fra fra Fortuna.

Begge spillere er med i truppen på 1. holdet i 3F Ligaen, som i de seneste mange år er blevet domineret af Brøndby og lige præcis Fortuna Hjørring. Amerikanske Janelle Cordia døjer dog med en skade, men skulle være 100 procent klar igen til efteråret, mens unge Caroline Rask tillige spiller på landsholdet for Danmark.

Derfor var det to trænere med en topprofessionel tilgang, der torsdag satte spillerne i gang med forskellige boldøvelser. Alene ved deres tilstedeværelse motiverede de to gæstetrænere tydeligvis de lokale piger til at give den en ekstra tand.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments