På trods af den naturnære beliggendhed er der kun 10 minutters gang fra Stald Nordkap til indkøbsmuligheder og restauranter og ikke mindst til Tversted Strand og det berømte Blå Ishus.
Stald Nordkaps store lidenskab er avl af såkaldte gangheste, idet de foruden islændere også avler andre og større af slagsen, der stammer både fra Nord- og Sydamerika samt fra Tyskland.
– Vi tilbyder rideophold samt farmholiday og bed & breakfast med mulighed for at opleve og prøve disse spændende racer, oplyser Gitte Stald Nordkap.
Som gæst har man mulighed for at opleve den særlige nordjyske natur med de uendeligt lange, hvide sandstrande fra ryggen af de robuste og velredne islændere.
Man finder tilbud på ferie, ridning, undervisning, træning og tilridning af gangheste og salgsheste på stedets hjemmeside.
Ligesom området tillige har meget at byde på for dem, der ikke er ryttere. Blandt andet Ørnereservatet, Råbjerg Mile, Nordsømuseet og ikke mindst Skagen.
Læs meget mere her: Stald Nordkap
Foto: Stald Nordkap.