“Gang i Danmark” og Hirtshals også i 2016

Det ambitiøse turnéprojekt ”Gang i Danmark” turnerer med sine 384 gratiskoncerter hele Danmark rundt fra april til september med rullende scenebiler, som omdannes til koncertscene i løbet af 90 sekunder, hvilket i 2016 også vil ske på Jepsens Plads i Hirtshals.

16

Konceptet ”Gang i Danmark” skaber aktiviteter i de danske byer, lige fra Hirtshals til Vordingborg. Således mødes byens borgere til hyggeligt samvær med underholdning fra kendte danske kunstnere som blandt andre Fede Finn & Funny Boyz, Bubber og Anna David.

Programmet er altid mangfoldigt, og der er arrangementer for enhver – uanset om du er barn, ung eller voksen, om du er til fællessang, gode popsange, gamle klassikere eller børneshows, er der noget på programmet for dig

”Gang i Danmark” sætter fokus på lokalmiljøerne. ”Gang i Danmark” samarbejder med de mindre lokalsamfund om at stå sammen for at modvirke metropoliseringen med gode oplevelser og aktiviteter i byen.

Det handler om at skabe liv og vækst i alle hjørner af Danmark. Det handler om at have det sjovt med hinanden med byen som ramme. Det handler om at handle lokalt i stedet for globalt.

Under arrangementerne tilbydes en gratis kop kaffe fra BKI og Nupo giver smagsprøver af deres nye måltidsbarer. ”Gang I Danmark” har en mediepartner – HER&NU, som løbende vil skrive om arrangementer i deres ugeblad.

Hver by besøges otte gange, hver tredje uge med en ny kunster

De otte kunstnere for denne periode er:

Jan Kolling
Marie Frank
Klaus & Servents
Fede Finn & Funny Boyz
Brian Rice
Anna David
Åh Abe show med Mek Pek
Bubber med Tobias

Hver kunstner optræder I ca. 25 minutter i samtlige 48 byer fra vores unikke scenelastbiler

Fakta om ”Gang i Danmark”:

  • ”Gang i Danmark” består af et netværk af 48 byer
  • ”Gang i Danmark” afvikles hver tredje uge i hver by.
  • Følg med hvornår ”Gang i Danmark” besøger din by næste gang her: https://www.facebook.com/GangIDanmark/
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments