Mislykket tricktyveri hos Dyrebutikken i Hirtshals

Butiksbestyrer Christina Nygaard Høj fik tirsdag eftermiddag uvelkomne gæster i Dyrebutikken på Jørgen Fibigersgade i Hirtshals.

26

En helt almindelig tirsdag tog en uventet drejning, da tre unge mennesker omkring kl. 13.30 kom ind i Dyrebutikken.

– Der kom først en ung kvinde og en mand på min egen alder ind i butikken, hvorefter de ret hurtigt finder en pose hundeslik, som de lægger på disken, fortæller butiksbestyrer Christina Nygaard Høj.

Varen koster omkring 45 kroner, men kvinden vælger at betale med en 1.000 krone seddel. På det tidspunkt er bestyreren allerede blevet lidt mistænksom, idet en tredje person på samme alder er kommet ind i butikken.

Dyrebutikken_Udvider_FlaskePosten3

Derfor tæller hun meget opmærksomt byttepengene op og lægger dem ud på disken, så det er tydeligt for begge parter at se, hvor mange der er. Kunden får så pengene, men bemærker i det samme, at hun gerne ville have haft tilbage i euro.

Da det ikke lader sig gøre, bemærker kunden, at hun i så fald ikke ønsker at købe varen, hvorefter hun giver byttepengene tilbage til Christina Nygaard Høj, men der er nu kun 355 kroner, hvilket butiksbestyreren gør opmærksom på.

Kunden står derefter og fumler med noget, som bliver tabt, hvorefter hun bøjer sig ned og samler de resterende penge op, som så bliver leveret tilbage. Samtidig har den tredje person forsøgt på gebrokkent engelsk at forvirre ChristinaNygaard Høj.

De to første kunder beklager ulejligheden og forlader lokalet, mens den tredje i endnu nogle minutter på mere og mere uforståeligt engelsk fortsætter med at spørge og gestikulere overfor Christina Nygaard Høj.

Da han forlader butikken, føler bestyreren sig overbevist om, at der var tale om et heldigvis mislykket tricktyveri.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments