Mærkeligt fund på Husmoderstranden

En af webavisens læsere snublede nærmest over dette fund i dagens gode vejr på Husmoderstranden.

19

Hverken os på webavisen eller vores læser har tidligere gjort et lignende fund på strandene ved Hirtshals. Fundet ligner en blanding af et stort fossil og noget fra et koralrev. Konsistensen er svær at beskrive, men den er ikke stenhård.

Hvis nogen har kvalificerede forslag, er de meget velkomne til at skrive en kommentar under artiklen eller sende det til flaskeposten@flaskeposten.nu I mellemtiden sender vi også fotoet til eksperterne ved Nordsøen Oceanarium.

Opdateret kl. 17.41:

– Vores bedste bud er at der er tale om paraffin affald, eventuelt som skibsaffald. Vi har tideligere haft besøg af gæster, som har udleveret lignende materiale, hvormed vi havde identificeret det som paraffin. Paraffin er en form for oliemateriale, som bliver hårdt, når det er afkølet og flydende når det er varmt, fortæller guider og formidlere Bjørn Kristensen og Jacob Møller som svar på forespørgslen fra til Nordsøen Oceanarium.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Erik Rimer
8 år siden

Mon det er hvalbræk?