Slægtsgårdsforening besøger Hirtshals Yard

Det er Vendsyssel Kredsen i Dansk Slægtsgårdsforening, der torsdag den 31. marts kl. 19.00 er på virksomhedsbesøg hos Hirtshals Yard.

42

Det er måske ikke mange, der kender Dansk Slægtsgårdsforening endsige Vendsyssel Kredsen, men det er ikke desto mindre medlemmer herfra, der torsdag den 31. marts kl. 19.00 kommer på virksomhedsbesøg hos Hirtshals Yard.

Heroppe i det nordvestlige hjørne af Vendsyssel ved mange nok i forvejen, at Hirtshals  Yard blandt andet laver forskellig skibsmontage, idet virksomheden har overtaget bygninger og mange maritimt tilknyttede aktiviteter fra Wärtsilä, men netop virksomhedens succesfulde historie kommer medlemmerne givetvis til at høre mere om den pågældende dag, når Dansk Slægtsgårdsforening altså besøger Hirtshals Havn.

Fra sidstnævnte vil direktør Jens Kirketerp Jensen desuden kl. 20.00 fortælle om havnens gode udvikling og det, der sker i disse år. Ligesom gæsterne får fornøjelsen af at se den nye udvidelse på 25 hektar hos Hirtshals Havn.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments