
Først genåbnede Lene Gaardbo Tversted Strandkro efter i nogle år at have drevet Peder Most i Tversted. Aldrig så snart var det sket, før Tina Nørgaard og Stine Bilstrup gik i gang med at renovere den længe lukkede Pub Corallen i Bindslev.
Lørdag havde Tina og Stine dernæst valgt at fejre genåbningen af værtshuset med en festlig reception, hvortil det bogstavelig talt væltede ind med glade mennesker fra nær og fjern og ikke mindst fra Hirtshals, hvorfra blandt andre Jette Hansen havde flere gæster med fra Jye’s Bagbutik.
– Vi takker for den store opbakning fra de lokale og var helt overvældede over, at så mange kom til vores reception. Vi glæder os derfor til fremtiden, lyder det samstemmende fra Tina og Stine, som med respekt for stedets historie har genrejst Pub Corallen.