Der er ikke mange restauranter med speciale i pizzaer, som kan præstere at have haft samme ejer ligeså længe som Sason i Hirtshals. Her har Osman Köse nemlig været indehaver siden 1998.
Når Café og Restaurant Sason fortsat trækker ikke bare turister, men også lokale til Nørregade 27 skyldes det da også i høj grad Osmans sans for et varieret menukort og en gratis salatbar med gode råvarer.
Menukortet rækker nemlig fra de helt enkle salatpizzaer over de stærkere af slagsen, med eksempelvis hvidløg, chili, gorgonzola og jalapenos, over pastaretter til blandt andet grillspecialiteter, burgere og bøffer.
De mange år i byens gågade oppe ved runkørslen signalerer nok stabilitet, men har bestemt ikke betydet stagnation og stilstand. Osman har flere gange bygget om og renoveret lokalerne i Nørregade.
Ligesom serveringen fortsat finder sted med et stort smil både fra ejerens og personalets side. Sason får måske ikke stjerner i Michelin, men spisestedet har forlængst vist sit værd i Hirtshals.
laver byens bedste snack box
Altid hyggeligt at komme her 🙂
Han smiler altid og hilser