
Af Jelle Rasmussen
Træner hos HH80
Første kampe efter jul, og det var lækkert at komme igang igen.
Jeg havde denne dag tre hold til kamp.
Først stod den kl. 11.30 på kamp i Skagen, med sek hårdt kæmpende spillere, som bare gav den fuld gas.
De fik rigtig vist, hvad det er, vi har trænet med på det sidste.
Vi har altid været gode til at komme igennem til store chancer, men afslutningerne har ikke været effektive nok. Det var de bestemt i denne kamp.
Vi løb med sejren på 10-17.
Masser af mål, masser af gode skud.
Vi var seks spillere afsted til denne kamp og de gav den FULD gas hele kampen. Super indsats!
Så tog Hold 2 til kamp i Stenum.
Jeg var afsted med herreholdet, så jeg var ikke afsted med hold 2, men hvad jeg er blevet fortalt, gjorde holdet en super fin indsats. Desværre med et smalt nederlag på 8-5.
Et par U10 hold, som for første gang var ramt af utroligt mange afbud. Men alle spillerne ofrede sig og gjorde en super ihærdig indsats.
Så stod den ENDNU engang på kamp i Tornby med herreholdet.
Selvom det blev et smalt nederlag på 4 mål er jeg utrolig stolt af spillerne, de kæmpede bravt.
Bagspillere, der spillede stort set hele kampen, med kæmpe koncentration og ikke på noget tidspunkt mistede hverken mod eller humør.
Ny spiller på holdet, som gjorde en super fin indsats.
Mike, som spillede på ny plads og gjorde det skide godt.
Christoffer, som endelig fik hul på bylden og scorede og havde et par rigtig fine afslutninger.
Og, ja, igen.. Så mindede Simon lige os om, hvor heldige vi er at have ham.
Han brændte en VILDT god kamp af og holdt os mere eller mindre inde i spillet hele kampen.
Super indsats af holdet og helt fortjent ros efter kampen.
Alle var i godt humør og var helt enige om, at denne kamp var super fed!
SÅ fedt at se, at det, de løber og knokler med til træning, giver så meget pote, jo længere vi kommer frem.
Udover mit eget hold vil jeg da også sige tak til Twonby-holdet, som var med til at lave det her opgør til det, jeg forbinder med et rigtig LOKALOPGØR.
Intensitet, tænding, fight og til tider rigtig flot håndboldspil.
Det, at man kan spille lige på grænsen, uden det behøver ende i kaos og mundhuggeri, er super fedt.
Sådan en kamp gør det overdrevet fedt både for mig som træner og helt sikkert også for de fleste spillere.
Fed søndag!
Så er sæsonen sgu’ igang igen!
Foto: Arkiv.