Horne Efterskole søger en person med en madfaglig uddannelse til at arbejde i køkkenet – med start den 4. januar 2016 eller snarest derefter. Skolen er så heldig, at der er fyldt op med glade elever; og derfor har man nu igen muligheden for at ansætte en medarbejder i det vilde efterskolekøkken!
Skolen har et køkken, der altid arbejder innovativt og presser grænsen for, hvad mad er på en efterskole, og de har brug for endnu en kreativ hånd. Tanken er, at du skal være med til at fortsætte udviklingen af skolens køkken, kostprofil og håndværk.
Skolen tænker at du:
- Har lyst til at være i et arbejdsmiljø præget af kontakt og samarbejde med unge mennesker mellem 14 og 17 år
- Er klar på både at tage opvasken og lave fiskebuffet i verdensklasse
- Kan tage fat og kan håndtere efterskolelivets spidsbelastninger
- Er kreativ og kan navigere i et køkken, hvor vi slavisk følger den danske sæson, arbejder med høj økologiprocent og forsat bruger flere lokalt producerede råvarer
- Har kendskab til skoleformen og har orienteret dig om, hvad Horne Efterskole står for – måske har du selv gået på efterskole
Skolen tilbyder:
- En fast stilling på 37 timer
- Et afvekslende job hvor du bager, laver simremad, sætter plaster på, trøster en elev hvis det er nødvendigt eller laver vilde salater
- En arbejdsplads med en daglig arbejdstid fra kl. 7.00 til kl. 14.00, ca. en aftenvagt ugentligt fra kl. 16.30 – kl. ca. 19.00 og på årsbasis weekendarbejde ca. hver 5. weekend
- Fri i alle skoleferier og helligdage
- Et arbejdsmiljø med fokus på konstant udvikling og med sigte på, gennem kosten, at gøre verden til et lidt bedre sted at være
- Et arbejdsmiljø hvor der altid er en positiv og fremadskuende stemning
- Et job i et køkken og samtidig et job på en efterskole, hvor du skal være forbillede for 145 unge mennesker
For yderligere info om skolen og jobbet kontakt: Køkkenchef Uffe Truelsen / Forstander Mogens D. Jensen, tlf. 98 94 93 22.
Ansøgning med relevante bilag sendes til info@horne.dk senest den 10. december 2015. Jobsamtalerne forventes afholdt i uge 51.
Læs evt. mere om Horne Efterskole og hvordan vi tænker og arbejder med mad på skolens hjemmeside:http://www.horne.dk/paedagogikken/kostprofil/hornemanifestet
Offentliggjort: 26. nov. 2015
Ansøgningsfrist: 10. dec. 2015
Ansættelsesdato: 4. jan. 2016
Fastansættelse
Fuldtid
Almindelige vilkår
Gitte Bang Kirkedal
Hovednummer: 98949322
Email: info@horne.dk
Horne Efterskole
Højskolevej 5
9850 Hirtshals
Danmark
Fax: 98949878
Email: info@horne.dk
Via e-mail: info@horne.dk
ID: 4085653