Krøltoppen sponsorerer nyt trænertøj til Jelle

Frisør Krøltoppen, ved Jens Rasmussen og Dorthe Pedersen har igennem 30 år været en fast del af bymidten i Hirtshals.

17

Af Jelle Rasmussen

Nu kom mit nye trænertøj endelig. Og dem, der har valgt at sponsorere trænertøj til mig, er den lokale frisør salon i Hirtshals, Krøltoppen.

For fire år siden valgte de at flytte ned i det gamle, “Runddelens bageri”, som efter en stor renovering nu kunne fungere som en super smart og tip top frisørsalon. Til stor tilfredsstillelse for mange kunder, som har fået meget nemmere adgang til butikken.

Jelle_Nyt_Trænertøj_Krøltoppen_FlaskePosten_1

Jelles nye trøje fra Krøltoppen.

Masser af praktikanter og elever har været igennem Krøltoppen, som bestemt tager sin tørn med, ikke bare at vise frisørfaget frem til praktikanter, men også her har flere fået deres elevplads igennem tiden. Udover det har Krøltoppen også altid været flittige til at sponsorere til diverse foreninger. Ikke mindst Hirtshals Håndboldklub – HH80, Culture Up North, med flere.

Butikken rummer de fleste typer kunder, ung som gammel, kvinde som mand, langhåret som korthåret. Mange faste kunder, som altid vælger at komme tilbage, ikke bare til de gode resultater det ender med når håret farves og klippes, men også den skønne service man møder her i butikken.

Er du ikke allerede kunde ved Krøltoppen? Så er det bestemt et besøg værd. Frisør Krøltoppen ligger Søndergade 2, i runddelen ved Statoil. Følg med på deres facebookside Frisør Krøltoppen eller giv dem et ring på 98943455.

Personligt synes jeg jo at det er ren forkælelse for sig selv når man tager til frisør. Man sidder bare i stolen, sludrer lidt med frisøren imens han eller hun får dig til at se total frisk og skarp ud.

Glæder mig til at komme ud i hallerne med mit nye tøj og give masser af reklame til Frisør Krøltoppen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments