Udvalget i Tornby Idrætsforening har indgået aftale med Thomas Jensen, som dermed i den kommende sæson skal fungere som førsteholdstræner i fodbold hos TIF.
– De fleste kender Thomas for hans tid som spiller for Tornby i både fodbold og håndbold. Thomas har mange gode ideer, og jeg håber, at alle vil være med til at give ham en god start i TIF, siger Mads Kjær.
Samtidigt vil Mads Kjær gerne takke Kasper Bang for hans store indsats som træner i Tornby Idrætsforening.
Foto: Privat.