Keirans mor er biolog og netop nu udsendt på job i Japan. Keiran fik heldigvis mulighed for at flytte med i tre måneder og blev i dag ringet op via Skype af sin klassekammeraterne fra Horne Skole.
– Keiran var virkelig glad for at se og tale med klassen, selvom han var lidt genert. Næste gang vil jeg prøve at få ham at snakke mere japansk, fortæller hans mor Alyne Delaney.
– I Keirans klasse her i Japan er der en dreng fra Congo og en pige fra Holland, som var meget glade for at høre, Keiran skulle komme, forklarer Alyne Delaney.
For klassekammeraterne hjemme i Vendsyssel var det helt åbenlyst også en kæmpe oplevelse at snakke med Keiran over Skype, hvor de kunne se ham klart og tydeligt på smartboardet i klasselokalet på Horne Skole.
Både for klassekammeraterne hjemme på skolen og for Keiran på den anden side af kloden er samtalerne da også vigtige og vil blive gentaget med jævne mellemrum, så længe han bor med sin mor i Japan.