Flot omtale af Niels Bjerregaard på FiskerForum

Niels Bjerregaards gamle fiskekutter er opkaldt efter faderen Niels Jensen.

43

Navnet HG 7 Niels Jensen forbinder rigtig mange med garnfiskeriet i det nordjyske, hvor skipper Niels Bjerregaard i fem årtier har sejlet farvandene tynde efter fisk i forskellige fartøjer med navnet Niels Jensen og før nævnte havnekendingsbogstaver og nummer, kan man læse på FiskerForum.

Det var derfor overraskende for mange lokale, at den erfarne fisker sidste år pludselig valgte at sælge sit kæreste eje, som var en glasfiberkutter fra Fåborg værft, der er opkaldt efter faderen og derudover i 2009 oven i købet var blevet forlænget med 2 meter, men årsagen var alvorlig nok og hed kræft, fortælles det videre i artiklen.

Det gik da også tungt i flere måneder efter operationen, selvom lægerne var optimister og kunne forklare, at de havde fået krammet på kræften, hvilket skulle have bragt Niels Bjerregaard videre i sit liv, men ændringen kom først, da han i april måned købte HG98 Havørnen i Hirtshals, oplyses det på FiskerForum.

Hele historien om Niels Bjerregaard, som efter sygdommen nu også igen sætter sig for bordenden som formand for Kystfiskerudvalget, kan læses i artiklen via dette link til FiskerForum: Halvtreds år ved fiskeriet

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments