Frisk luft, sjov og sved på panden er hovedingredienserne i Børneulykkesfondens løb, som kaldes Centimeter Maraton.
Det sjove løb, som har en rute, der måler 42.195 cm, hvilket svarer til 421,95 m og ikke 42.195 meter, som vi normalt kender det, er skaffet til byen på initiativ af Janne Stenberg fra Bindslev Blomster. Løbet er i ørvigt arrangeret af Børneulykkesfonden og Rasmus Klump i samarbejde med DGI Atletik.
Prisen er kun 50 kr. pr. deltager, da Handelsstandsforeningen bidrager med et tilsvarende beløb for hver deltager. Alle børn mellem 2 og 10 år kan deltage i løbet.
Der er løbsposer, refleksveste, refleksguldmedaljer og diplom til alle deltagere. Børneløbet afvikles lørdag den 10. oktober kl. 11.00.