Skoletjenesten fik besøg af 70 elever ved Bindslev Kirke

Det var hele mellemtrinnet fra det lokale undervisningssted i Sindal Skoledistrikt, der fredag fik undervisning i og omkring Bindslev Kirke.

16

Det var præsten Katrine Kjeller Mikaelsen og konsulent Søren Bo Svendsen fra kirkernes skoletjeneste i Hjørring, tog imod omkring 70 elever fra Bindslev Undervisningssted, da de fredag formiddag til fods troppede op ved Bindslev Skole.

Her blev de delt op i to grupper og fik indlevet fortalt om tilværelsens såkaldte milepæle i folkekirkeligt regi, som i sagens natur er dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, der kvikt blev opremset af en adspurgt elev, efter at eleverne havde sunget I østen stiger solen op og Livstræet.

– Det her er et billede, faktisk valgt til Årets Pressefoto 2015, som har optaget mig rigtig meget, sagde Søren Bo Svendsen, da hans gruppe var samlet i personalerummet, idet han på et filmlærred fremviste et motiv med et dødt, men nydeligt pyntet barn i en seng med flere andre børn stående omkring.

Billedet er taget af fotografen Martin Lehmann, som dokumenterede hele den uhelbredeligt hjertesyge piges liv. Fra hun blev født som en lille pige med et halvt hjerte, over utallige operationer, som gjorde det halve hjerte helt, men også gjorde skade på pigens hjerne. Rose gik fra hjertebarn til hjernebarn.

Billedet fremkaldte tydeligvis også både mange følelser og tanker hos de intenst lyttende børn i lokalet. Samtidig var Katrine Kjeller Mikaelsen i gang med at fortælle den lokale kirkes 800 år gamle historie og gennemførte en fiktiv barnedåb, med udvalgte elever som forældre. Ligesom de fik demonstreret det store orgels mange toner fra den aller dybeste til den næsten uhørligt højeste af organist Jonatan Kagan.

Endelig var eleverne en tur oppe på loftet over kirken og videre op i kirketårnet, hvor der var en pragtfuld udsigt over sognet samt en tur rundt for at kigge på og studere symbolik på kirkegårdens gravsteder. Afslutningsvis blev der sunget Bindslevs Skolesang. Her var det lige før, at det gamle tag løftede sig på Bindslev Kirke.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments