Nogen holder åbenbart også hånden over Musik Under Trappen

Der skal selvfølgelig masser af øltørstige gæster og gode sponsorer til at holde hånden økonomisk under det store arrangement, men nogen holder den åbenbart også over Musik Under Trappen.

11

Da webavisens nogenlunde morgenfriske udsendte tidligt lørdag ankommer til det store blå telt, er der tilsyneladende kun Dennis Primdal Lauritzen til stede på pladsen ved Sydvestkajen.

– Jeg var ikke til Musik Under Trappen i går aftes, så jeg tager lige det første nap med lidt skrald, før de andre og en flok fra Nordsøgarden ankommer klokken 9, fortæller Dennis.

Da vi vender tilbage på det angivne tidspunkt er alle da også i fuld sving med den store oprydning og nedtagning af scenen i teltet, der bliver stående til Hirtshals Fiskefestival.

– Det er godt nok utroligt, så heldige vi trods alt har været med vejret, da det onsdag regnede kort tid efter, at Lars Lilholt var færdig og nu igen, hvor det hele er slut, men nogen holder åbenbart hånden over os, siger Henrik Vestergaard fra No Good, mens han kigger ud i regnvejret på Vesthavnen.

Der skal da også samtidig som anført ovenfor masser af øldrikkende gæster og velvillige sponsorer til omvendt at holde hånden økonomisk under så stort og ugelangt et arrangement.

For ikke at nævne alle de mange, mange frivillige, der stiller op til vagter i barerne og alle mulige andre opgaver, der skal løses – og klaret bliver det hele takket være Hirtshals Musikforening!

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments