I et lokale hos Tornby Gl. Købmandsgaard findes en udstilling om skudehandelen, som fortæller historien om den gamle forbindelse over Skagerrak mellem Vendsyssels vestkyst på den ene side og det norske Sørlandet.
I 1800-tallet deltog Tornby Gl. Købmandsgaaard, som vi tidligere har fortalt det, nemlig aktivt i denne trafik med købmand Søren Jensen og hans hustru Mette Ovesdatter som de første. Senere overtog sønnen Mads Sørensen forretningen med egne skuder samt pakhus på Tornby Strand.
Det er noget af den stemning, som man syv søndage sommeren igennem kan opleve, hvis man mellem kl. 10.00 og 17.00 kigger indenfor til et af kræmmermarkederne på Hovedvejen 61 syd for Tornby. Således også søndag den 19. juli.
Når man så alligevel er der, bør man gå om på nordsiden af Tornby Gl. Købmandsgaard. Her er nogle initiativrige unge mænd nemlig godt i gang med at renovere den gamle fladbåd, som i mere end et årti har ligget på land i bådehuset på Strandvejen.
Fladbåden ved Tornby Gl. Købmandsgaard.
Markederne finder resten af sommeren på alle søndage frem til og med den 9. august.
Link til artikler om fladbåden:
Målrettede unge mænd vil genrejse Tornby Bjærgelaug
Drengene rykker fortsat målrettet med fladbåden i Tornby