Sidste skoledag før sommerferien på Bindslev Skole

Praktisk taget alle elever i Hjørring kommunes folkeskoler har i dag haft sidste skoledag før sommerferien og således også på Bindslev Skole.

9

Fredag er sidste skoledag for langt hovedparten af skolebørnene i Hjørring Kommune og således også i Sindal Skoledistriktundervisningssteder i Bindslev og Tversted.

Sidstnævnte sted lukker som omtalt i torsdag aften oven i købet helt ned, hvorefter elever og størstedelen af personalet starter i Bindslev. Sidstnævnte sted hersker der derfor i disse dage ekstra tralvhed.

Ikke desto mindre blev der selvfølgelig tid til en festlig sidste skoledag før ferien, idet der indledningsvis og til slut var fællessang for hele skolen i Multisalen. Herunder musikalsk underholdning af de mindste elever samt fødselsdagssang for juni måneds fødselarer og endelig indstilling af det såkaldte hilsebarometer, der tager temperaturen på skolens trivsel. Barometret røg uden problemer op på 100 procent.

Undervejs havde 6. klasses elever, som efter sommerferien starter i 7. klasserne ved Sindal Undervisningssted, delt karameller ud til de andre elever, hvorefter de tæskede lærerne i rundbold.

Det er dog en oplysning, som lærerne ikke helt kan bifalde, men eftersom elevernes ord er lov i den traditionelle dyst, måtte de voksne denne ene gang i løbet af skoleåret bøje nakken.

– Jeg skal sige tusind tak til 6. klasse, som især i de sidste par år her på skolen har været de der gode rollemodeller, som har taget et stort ansvar, sagde skoleleder Louise Høholt blandt andet og ønskede de ældste elever god vind efter ferien på Sindal Undervisningssted.

Rosinen i pølseenden eller appelsinen i turbanen er og bliver dog den tradition, som de tidligere elever har med at dukke op for til aller sidst at synge med på Feriesangen, så taget løfter sig på Multisalen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments