Norsk følgeskib er anløbet Hirtshals Havn

Den klinkbyggede jolle, som to nordmænd vil ro over Skagerrak, får følgeskab af sejlskibet Magnet.

23

FlaskePosten blev kort før kl. 14.00 ringet op af havnevagten, som kunne fortælle, at sejlskibet Magnet med nogen forsinkelse var ved at anløbe Hirtshals Havn.

Det var en interessant oplysning, fordi Karstein Brøndbo og hans tre besætningsmedlemmer ombord på Magnet skal følge den lille klinkbyggede jolle, som af de to nordmænd Erik og Henrik vil blive forsøgt roet hjem til Norge tværs over Skagerrak.

– Det er selvfølgelig en hyldest til Terje Vigen, som I skriver i den første artikel, men det er også en politisk manifestation, fordi vi er meget uenige i den fødevarepolitik, som den norske regering netop nu forsøger at få vedtaget, fortæller Karstein Brøndbo.

Hvornår jollen og Magnet afsejler, afhænger selvsagt af vejret, men Finn Aasheim fra Norges Bondelaug har som tidligere oplyst lovet at tippe FlaskePosten.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments