Mureren knoklede hele søndagen ved Sømandskirken

Niels Jørgen Harbo Olesen kom måske ikke hviledagen i hu, men han tilbragte den i det mindste udenfor en kirke på arbejde for HMU.

82

FlaskePosten kunne Kr. Himmelfartsdag bringe en artikel om Joachim Harbo Olesen, der tilbragte helligdagen med at færdiggøre en facade hos Cafè Jasmin.

Æblet falder som bekendt heller ikke langt fra stammen, hvilket man hele søndagen kunne få dokumenteret, idet hans far Niels Jørgen Harbo Olesen på denne Valdemarsdag arbejdede til sent ud på aftenen for lægge sidste hånd på en mur til et nyt indgangsparti ved Sømandskirken, der flittigt benyttes som lokalt kulturhus af blandt andet Hirtshals Musikforening.

– Det er et stykke arbejde, som jeg udfører for HMU og helst meget snart skal være færdig med, men nu tror jeg nok, det er ved at være nok for i dag, sagde Niels Jørgen Habo Olesen, da FlaskePosten omkring kl. 22.00 standsede og steg ud af bilen ved Sømandskirken.

Entreprenørfirmaet har lavet en handicapvenlig rampe op til indgangen, som altså nu skal afsluttes med et flot murværk, men den sidste finpudsning må så vente.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments