Fernisering med spændende kunstnere på Galleri Tornby

Spændende kunstnere med rødder i Skagen og inspiration fra Poul Anker Bech.

32

Søndag den 14. juni kl. 13.00 er der fernisering på Galleri Tornby. Her kan der opleves flot og spændende billedkunst af Lise Tuxen og Jean Ravnborg Holmström fra henholdsvis Sønderjylland og Nordjylland.

Lise Tuxen har aner tilbage til den kendte Skagensmaler Laurits Tuxen. Hun mestrer det abstrakte landskab formidabelt med motiver fra Danmark og Færøerne og andre steder i verden, der har gjort indtryk på hende.

Jean Ravnborg Holmström er fra Brønderslev og er en spændende billedkunstner, som lægger sig tæt op af de indtryk, som vi blandt andet har set hos Poul Anker Bech og Eward Hopper.

Foruden denne flotte udstilling vil der også være skulpturer og malerier af kendte og nye kunstnere, der er kommet til i 2015. Udstillingen med Tuxen og Holmström kan opleves til og med den 5. juli.

Tid: 14. juni kl. 13.00 til 5. juli kl. 17.00.
Sted: Galleri Tornby, Skagensvej 53 B, Vester Tversted.

Link til mere info: Tuxen og Holmstrøm på Galleri Tornby

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments