Det er noget af et scoop, at vi nu eksklusivt har fået mulighed for via rejsebreve at følge Jose Autorino, når han flyver fra hjemlandet til Basel i Schweiz.
Fra Basel går turen nemlig på cykel videre langs en rute, der langt henad vejen følger Rhinen til Amsterdam, hvorfra han kører ad Nordsøruten de i alt 1.900 km. til Sindal.
Her skal Jose Autorino deltage i B75 International Table Tennis Camp 2015, hvortil man må sige, at han i den grad er varmet op, men mere om det senere på FlaskePosten.
På billederne til denne artikel ses den cykelglade argentinske bordtennisspiller træne i Buenos Aires. Vi glæder os til at følge ham fra start til slut.