
Selv om der står 1982 på dåbsattesten, kan man sagtens have løbet gang i en imponerende karriere og et langt CV, hvilket i hvert fald gælder den konservative Daniel Rugholm.
Siden han i 2010 blev medlem af byrådet i Hjørring Kommune, har han således føjet blandt andet 1. viceborgmester og medlem af hovedbestyrelsen i Det Konservative Folkeparti fra 2011 til sit eget CV. Listen kunne forlænges betragteligt med tillidshverv som næstformand for University College Nordjylland fra 2014 og medlem af bestyrelsen i Toppen af Danmark A/S fra 2014. Det vil føre for vidt her at fuldende listen.
Til gengæld er det i et lokalt perspektiv værd at notere, at det er lykkedes KFUM Spejderne at få Daniel Rugholm til at holde tale ved bålet kl. 19.00 til Sankt Hans ved Emmersbæk Søen.