Fredag aften var temaet cocktails, da 45 lokale kvinder deltog i en munter og festlig aften på Tornby Skole. Omkring 30 af kvinderne mødte op på skolen allerede 18.30 og spiste pizza, inden selve arrangementet med cocktails startede kl. 19.30.
Der blev budt velkommen, hvorefter deltagerne blev inddelt i otte grupper, som hver var ansvarlig for én drink. Tre grupper lagde ud og fik hver fremstillet 45 drinks. En ikke helt simpel opgave, men det lykkedes i fin stil. Efter de første tre drinks var der nachos med tilbehør, hvorefter de sidste drinks blev fremstillet og præsenteret.
Følgende drinks var på kortet: Strawberry Daiquiri, Mucho Macho, Pina Colada, Tom Collins, Helenes Lakridsdrøm, Cosmopolitan, Kung Fu og Champagnebrus. Særligt Mucho Macho, der blev serveret i en snackpeber, fik grinene frem. Aftenen sluttede med fri bar og slatfest. Altså en særdeles hyggelig aften med vinklubben.
Arrangørerne sender en særlig tak til Bente fra Dagli’Brugsen i Tornby. Det næste arrangement, der arbejdes på, er ølsmagning i september. Klubben har desuden stadig plads til nye medlemmer, idet eneste krav er, at man er kvinde. Klubben kan findes på Facebook: Tornby Vinklub for Kvinder