Lørdag er der World Clean Up Day i Hirtshals

Tilmeld dig selv og dit hold, og deltag i det globale arrangement, dedikeret til at indsamle plast og andet affald i naturen.

302

Sidste år deltog mere end 20 millioner frivillige fra 187 lande, hvilket gør denne dag til den største frivillige indsats mod affald og plastik, som flyder i naturen og havet.

I år har vi særligt fokus på indsamling af cigaretskodder. Der findes nemlig en del plastik i cigaretfiltre, som naturen ikke kan nedbryde og som desværre ender i maverne på dyr og fisk.

Hvem kan deltage? ALLE! Saml et hold og giv det gerne et sjovt navn.

Registrering (deadline 18. september kl. 14.00): Tilmeld dit hold med navn og kontaktperson ved på facebooj at skrive til: FlaskePosten.nu, SKAGA FM, Nordsøen Oceanarium eller Plastella.

Sidste år deltog mere end 20 millioner frivillige fra 187 lande, hvilket gør denne dag til den største frivillige indsats mod affald og plastik, som flyder i naturen og havet.

Hvornår foregår det? Lørdag den 19. september, kl. 9.00-15.30.

Hvor er det? Plastikindsamlingen foregår på egen hånd eller med dit hold, men indregistrering af samlet affald og vejning sker på P-pladsen ved “Plastella” ved Husmoderstranden i Hirtshals.

Hvor melder jeg mig til? Tilmeld dig ved at sende en besked til os her på facebook med holdnavn og kontaktperson. Tilmeldingsfrist er fredag d. 18. september kl. 14.00.

PROGRAM:

9.00-13.45: Indsamling af plastik i naturen på egen hånd eller med dit hold.

Der kan indsamles hvor som helst i naturen omkring Hirtshals. Medbring al den plast I har samlet ned til Plastella.

12.00-13.30: Mød Nordsøens Guider.

På P-pladsen ved “Plastella” ved Husmoderstranden står vores guider klar til at fortælle om, hvilken betydning plastikforureningen har for dyrelivet i vores lokalområde og livet i Nordsøen generelt. Få tips til hvordan du derhjemme kan bidrage til at nedbringe plastforureningen.

13.45-14.00 Tak for indsatsen.

Taler ved:
Bente Jungquist, Plastella
Karl Henrik Laursen, Nordsøen Oceanarium
Laila Zielke, KIMO Danmark

14.00-15.00: Indvejning og sortering af indsamlet affald.

Affaldet vejes og registreret, herefter sorteres der, imens der formidles om plastik.

15.15: Tak for i dag – Kåring af vinderhold!

Der uddeles 1., 2. og 3. præmie til de hold, der har indsamlet mest affald i kg.

Arrangementet er et samarbejde mellem: Plastella, Nordsøen Oceanarium, KIMO Danmark.

Støttet af: Plastic Change, Miljøministeriet og Skodbevægelsen.

Læs mere om arrangementet her: Nordsøen Oceanarium

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments