Den 12. september kl. 11 til 16 slår Tversted Skole igen dørene op for dem, der måtte være interesserede i at se, hvad der arbejdes med på værkstederne.
– Ud over de faste værksteder er der i år et nyt japansk islæt med tesmagning i koserummet samt lette japanske retter ved Jens Rahbek, fortæller Anna Colind fra foreningen Kultur på Tversted Skole.
I forlængelse heraf er der mulighed for at høre oversætteren Mette Holm, der blandt andet har oversat den japanske forfatter Haruki Murakami, fortælle om sit år i Japan.
Desuden kan man deltage i japansk middag designet og tilberedt af kokken Jens Rahbek, som er medstifter af Sticks and Sushi.
Til de to sidstnævnte arrangementer skal der købes billetter.
Alt foregår efter gældende coronaregler.