PAK OG PAP og FORMIDDAGSKAFFE MED HILDEBRANDT er overskrifterne på museets sidste formidlingstilbud i forbindelse med den aktuelle udstilling, og har du endnu ikke set udstillingen, så anbefales det meget at afse tid hertil…
De to små introer til henholdsvis Behncke og Hildebrandt finder du her: Museets kalender
Min lille henvisning til Søren Behncke og hans evner til få ting til at forsvinde stammer fra en god oplevelse forleden, hvor Vendsyssel Kunstmuseum havde inviteret til fint arrangement, der ud over at byde på indføring i Heerup og Hildebrand – og et kulinarisk traktement ”hos Uffe” – også gav deltagerne mulighed for at møde netop Behncke, som i høj grad har sat sit præg på udstillingen…
Det lykkedes Søren Behncke den aften at gøre billeder og pap og papfigurer levende samtidig med at vi blev præsenteret for fortællingen om happenings og om ”angreb” på andres kunstværker vel at mærke uden hærværk og afmonteringer… Jeg vil slet ikke forsøge at gengive de gode historier, der ikke kunne have været udtænkt bedre i Egon Olsens snørklede sind… kun anbefale, at du tjekker ind, hvis du får mulighed for at opleve Behncke i egen høje person…
Snørklet sind og humor og bid finder du også hos Kræn Hill alias lokale Kristian Hildebrandt, som nu post mortem står til at udvide fankredsen i det sjællandske…
Kunst får folk til at tale sammen, og kunstværker ses bedst der, hvor de udstilles…
Foto: Elling