Autocamperladsen er klar til at modtage gæster. Pladsens betalingssystem og bom er med hjælp fra Hjørring Kommune på plads.
– Vi er i gang med at kommunikere den nye adresse ud til alle relevante autocamperforeninger og websites, og næste skridt bliver at etablere fysisk skiltning i byen, fortæller Laila Zielke, formand for Hirtshals Turistforening.
– Hirtshals Turistforening er meget tilfreds med at sikre Hirtshals en ny, bynær autocamperplads i tæt samarbejde med Sigurd og Margit Espersens Familiefond, som vi lejer pladsen af, slutter Laila Zielke.
Alle er velkomne på tirsdag til at komme forbi og se den nye autocamperplads. Hirtshals Turistforening vil byde på en forfriskning og lidt snack.