Når jeg ser en måge svæve
mens den lyse dag står op
er det selve fuglens frihed
som jeg mærker i min krop
i dens flugt mod evigheden
i dens flugt fra tid og sted
jeg fornemmer mågen venter
på den dag jeg flyver med
Her hvor havets bølger bruser
her hvor natten bli’r til dag
i et glimt af evigheden
mærkes livets hjerteslag
skønt det banker ret så hurtigt
men vemodigt bag mit bryst
for en stund står tiden stille
her langs Vesterhavets kyst
Med mit blik mod horisonten
og det store himmelhvælv
sker der noget indeni mig
sker der noget med mig selv
for jeg føler livssekundet
ganske stærkt om end så kort
i et glimt af evigheden
ser jeg tiden vandre bort
I et glimt af evigheden
atter dagen går på hæld
for en stund der vesterude
lyset siger os farvel
men når morgengryet spiller
lyse toner imod øst
evigheden atter glimter
her langs Vesterhavets kyst
Af forfatter og digter Poul Jansen i august 2020.
