Der var mange afbud i U13 pigerækken, så kun tre hold deltog fra Tårs, BTI og hjemmeholdet Skagen, der stillede med U14.
– Ikke det bedste fodbold, pigerne har spillet. Der blæste pænt meget og det gjorde det lidt svært at spille fodbold, fortæller træner Anders Engen.
– Sjovt nok faldt de fleste af vores mål, mens vi spillede i modvind. Her var pigerne bedre til at spille bolden op på modstanderens banehalvdel og komme til bedre chancer. Med medvind blev spillet noget rodet med upræcise afleveringer. Men fortjent guld til pigerne fra BTI blev det alligevel, uddyber Anders Engen.
Indledende kampe:
BTI – Tårs 2-0
BTI – Skagen 1-0
Finale:
BTI – Tårs 3-0