Hvad var formålet med biotopsprængningen i Hjørring Bjerge?

Mange har efterfølgende spurgt, hvorfor man ikke bare fældede sitkagranerne i Hjørring Bjerge, hvilket man finder svar på hos Dansk Sprængnings Service.

1626
I begyndelsen af august blev et stort læbælte med sitkagran biotopsprængt i Hjørring Bjerge. Foto: Elling.

Biotop eller økotop er et begreb, der i fagterminologien bruges om afgrænsede steder eller mindre økosystemer, hvor der opstår et livsfælleskab mellem stedet og en dyreart.

Det kan være, at stedet er udformet på en helt speciel måde, som gør det attraktivt eller muligt for dyr at leve der. Biotopsprængning er derfor et planlagt indgreb, som udføres med det primære formål at skabe gunstigere livsvilkår for dyr eller insekter.

Der er almindeligvis tale om sprængninger i træer, som det skete i Hjørring Bjerge, hvor indgrebet derfor også gennemføres på en sådan måde, at bark og træfibre er flossede og trævlede med mange hulrum og gemmesteder for insekter.

I begyndelsen af august blev et stort læbælte med sitkagran biotopsprængt i Hjørring Bjerge. Foto: Elling.

Når en biotopsprængning er udført korrekt, ligner resultatet typisk stormskader eller skader fra lynnedslag. Når man udfører en biotopsprængning, vil det altså almindeligvis blot se ud, som om området har været ramt af et uvejr og ikke, som om der har været menneskelig indblanden.

Det er oftest i vildt voksende naturskove, som for det meste får lov at passe sig selv, at der kan blive brug for biotopsprængninger. Af og til opstår der farlige situationer, hvor træer kan vælte eller grene kan være så svækkede, at de pludselig knækker ned af sig selv.

Hvis man gerne vil have kontrol over dette og udføre en beskæring uden at sætte sig menneskelige spor, som eksempelvis lige snit fra kædesave, men samtidigt give naturen optimale forehold, er en biotopsprængning det rette valg.

Link til tidligere artikler: Minister og bonderøv til Naturkommune-arrangement og Dynamit væltede 40 grantræer

Kilde: Dansk Sprængnings Service.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments