Breaking news: Hirtshals må aflyse Small Ship Race

Det er med meget stor beklagelse, at de i udvalget for Small Ship Race i Hirtshals desværre er nødsaget til at aflyse arrangemementet for altid, hedder det i en mail fra Hirtshals Handel & Erhverv.

34

“Vi har desværre haft problemer med ansvarsforholdet ved den farlige sport, og vi kan ikke skrive os ud af ansvar, med ansvarsfraskrivelsesdokumentet, og ej heller forsikre os ud af ansvar, derfor er vi nødsaget til at stoppe med Small Ship Race i Hirtshals,” oplyses det i en mail modtaget den 29. marts kl. 20.51 fra Hirtshals Handel & Erhverv.

“Det er meget, meget ærgerligt, at det er gået sådan, for det var én af Hirtshals største events vi havde bygget op der, med mere end 6000 besøgende på havnen pinselørdag, men der er ikke noget at gøre, ansvaret for uheld påhviler arrangørerne, og vi har ikke mulighed for at fraskrive os dette, og vi kan som sagt heller ikke forsikre os mod uheld, og for følgerne af uheld.

Udvalget vil gerne takke alle jer, der har deltaget trofast i de 7 år, Small Ship Race har eksisteret. Hirtshals har haft stor glæde af jeres mod og energi til deltagelse i dette arrangement, hvor publikums store interesse har vist, at vi havde fat i noget af det helt rigtige.

Tusind tak, tusind tak, siger vi fra udvalget, med håbet om, at vi finder et nyt arrangement, og en ny stor event til glæde og gavn for Hirtshals, som sammen med meget andet gavner bosætningen, og aktiviteterne i Hirtshals i det hele taget,” hedder det afslutningsvis i mailen, som er sendt til FlaskePosten og bekræftet telefonisk af handelschef Jens Brændgaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments