Søren Smalbro (V): Retvisende miljørapport

Miljørapporten er retvisende, fastslår i dette debatindlæg udvalgsformand Søren Smalbro fra Venstre.

654
Søren Smalbro (V) er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune. Foto: Arkiv.

Af Søren Smalbro
Medlem af Hjørring Byråd for Venstre
Formand for Teknik- og Miljøudvalget

Jeg har læst miljørapporten – endda flere gange og kender dens indhold – synes jeg selv – temmelig godt.

Rapporten giver et retvisende billede af vindmølleprojektet på Hjortnæs. Når nogen giver udtryk for at rapporten er “et partsindlæg” for projektet er det kort og godt fordi at pladseringen på Hjortnæs er et fantastisk sted til produktion af den grønne vindenergi. Der er plads, naturen kan bære projektet og der er optimale vindforhold.

At man så har holdninger til at pladseringen er forkert – skal være et andet sted – eller hellere ser en anden form for energi er en anden sag – det kan vi diskutere, men miljørapporten – den er ok og retvisende.

5 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Jens Hansen
4 år siden

Søren Smalbro tror du ikke du skulle få dine skolepenge tilbage da du åbenbart ikke har lært at læse og forstå

Paw Rytter
4 år siden

Personligt undrer det mig, at man har undladt at medtage udtalelsen fra den kongelige bygningsinspektør Jens Andrew Baumanns udtalelse. Kommunen henvendte sig til ham og bad om hans vurdering. At man så ikke blev begejstrede da han anbefalede, at Hjørring kommune fandt et andet sted at rejse vindmøller end ved Børglum Kloster er en ærlig sag. Men hans vurdering skal fremgå af rapporten ellers lever den ikke op til Planlovens krav om, at de oplysninger, som indgår i miljøkonsekvensrapporten, er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet. Husk på at Jens Andrew Baumann den eneste eksterne ekspert med landskabs og byggefaglig ekspertise, der har været inde over processen. LE34 er ingeniører og landmålere, og den slags er der sandt for dyden ikke meget ånd i. 

Rikke Kirstine Lomholt
4 år siden

Rapporten er i hvert fald ikke ok i forhold til engsnarren. Jeg har i løbet af denne sommer adskillige gange observeret engsnarrens karakteristiske crex crex ved klostergrøften tæt ved de kommende møller. Observationerne er dokumenterede vha lydoptagelser og en enkelt videooptagelse.

Arne Pedersen
4 år siden

Hvor er de saglige argumenter for at tilbagevise indvendingerne mod rapportens uvildighed? Det eneste Søren siger er at modstanderne ikke kan lide placeringen? Hvad er det for et argument?

Peder Knudsen
4 år siden

Smalbro har læst miljørapporten to gange! Han synes at det er en god og saglig rapport, da den lovpriser et projekt,
som han godt kan lide!
Han evner ikke at argumentere for
hvordan man kan sikre sig saglighed
når det er mølleindustrien der finansierer
og udarbejder en rapport, der med et væld af subjektive vurderinger og udeladelser af væsentlige oplysninger når frem til en projektpositiv konklusion.
Det er uholdtbart at en mand med så ringe forudsætninger som Smalbro
kan bestride en politisk magt. Og det
er foruroligende at kommunens forvaltning blåstempler dette makværk af
en rapport!