MUSEUMSVEJR?: Objets Trouves og om at finde inspiration på Husmoderstranden…

FlaskePosten.nu tager temperaturen på de nordjyske museer og gallerier her på bagsiden af coronabølgen, og vejret kan vi altid starte med… Findes det perfekte museumsvejr?

312

MUSEUMSSVÆRD, MUSEUMSVÆRD, MUSEUMSVEJR… og der blev fægtet med arme og ben og ord, da jeg forsøgte at forklare mit ærinde der på VAVASGAARD i nærheden af Tversted…

Jeg ved egentligt ikke helt, hvad jeg havde forventet… et galleri og et spisested… og så dette fund af et sted… få dage efter mit besøg på Vendsyssel Kunstmuseums udstilling med skraldekunst står jeg så her på Skagensvej 88 midt i skraldekunst for fuld udblæsning… og valør for alle pengene…

Sismofyt og Skrumpen fra det ydre rum…? Du må spørge dig frem…

Mikala eller Fru Valeur, som er kvinden bag kunsten i staldene, kalder sin kunst OBJETS TROUVES (fundne ting og sager) og ART BRUT, som vist nok dækker over både noget råt og noget autodidakt, hvilket jeg i den hurtige rundvisning fornemmede en vis stolthed over…

Skulpturer, kollager, tryk og masser af fantasi…

Kæmpekrokodille eller parafrase over en Dyson støvsuger…?

Humor og masser af energi præger Fru Valeur, så det er en fornøjelse… Du får et indtryk af stil og energi ved at tjekke hjemmesiden/hjemmesiderne, som er om ikke rodet så måske lidt udfordrende… Når du finder ind i den, så ligger der en belønning i form af et kaleidoskopisk udbud af tilbud…

Tilbage i staldene på Skagensvej kan jeg konstatere, at Fru Valeurs kunstværker spiller fint sammen med de flotte dækkede borde, der senere på dagen skal stå modeller til spisende gæster…

Sørøverkaptajn…
Jonglør…

Den kulinariske del af Vavasgaard bliver varetaget af Fruens mand, Stavros Vastardis, hvis spisninger er så populære, at det er nødvendigt at reservere bord i rimelig god tid forinden… men det er en helt anden historie til en anden gang…

VAVASGAARD er der åbent torsdag til søndag – tjek åbningstiderne på hjemmesiden… herlighederne findes lige mellem Tversted og Tuen, så tag farten lidt af, når du er nabolaget, så du ikke misser indkørslen…

En smuk og harmonisk spisesal er det første, der møder en, når man bliver lukket ind…

Og apropos det med at finde… objets trouves… i juli, da man i MUSEUMSVEJR af enhver slags kunne støde på POP-OP-UDSTILLING på Nordvestkajen (i Hirtshals!) fik jeg en snak med Karina Helledie Vandkrog, der som kunstner gør lidt i samme humørfyldte bane som Valeur…

Karina bor i dag i Nordtyskland, men var på sommerferie og kommer glad og gerne tilbage til Hirtshals, som hun stammer fra… Hun fortæller i en mail:

”Jeg er født i Hirtshals i året 1972, og fik saltvand, fiskeri, hav, strand og Hirtshals med i blodet. Det har fulgt mig hele livet, og jeg nyder at komme hjem… for det er følelsen der kommer, når jeg kører ind over bygrænsen til Hirtshals….Jeg er hjemme!

Når jeg er hjemme, så står det på mange ture på Husmoderstranden. Her samler jeg alt, hvad havet har bragt op på stranden, og med det bygger jeg reder til mine Pipfugle.

I dag er jeg bosat i Tyskland med familien, men der hersker ingen tvivl om, hvor rødderne altid vil være.”

Et par xempler på, hvad Karinas fund bruges til:

Glæde…
Positivisme…

Se mere her:

Pipfugle og Godawlings

Og hvem ved? Måske bliver der MUSEUMSVEJR i efterårsferien og POP-OP-UDSTILLING på Nordvestkajen, og måske får vi besøg fra Tyskland af glade, smilende og positive Pipfugle…

Måske blir der kunst på kajen i uge 42…

Foto: Elling

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments