Af Anne Marie Pedersen
Bindslevvej 1, st. tv.
Tversted
Min mor og jeg bor i to nabolejligheder med fælles hovedindgangsdør, og i søndags omkring klokken 15.20 hørte jeg larm i mors og min fælles indgang til vore lejligheder.
Jeg gik ud og så politiet komme ind ad hoveddøren ledsaget af en ukendt hjemmehjælper, der havde låst op for de de to betjente. De spurgte efter min mors lejlighed, og jeg pegede på døren og viste dem ind. Min mor blev meget forskrækket over pludselig at have to betjente og en fremmed kvinde i sin stue. Selv blev jeg straks nægtet tilstedeværelse -“skulle se at pikle af ind til mig selv”. De ville være alene med min syge mor på 81.
Jeg gik tilbage til min lejlighed og hørte lidt efter tumult ude i gangen. Jeg åbnede derfor døren ud til fællesområdet og så de to betjente og to hjemmehjælpere slæbe min mor ud i politibilen under høj protest fra min mor, som de ville lokke ud i politibilen med ordene: “” Kom nu, vi skal bare ud på en lille hyggelig køretur”. Mor svarede. “Nej, jeg skal ingen steder”, og da hun fik øje på mig kaldte hun , “Hjælp mig. jeg vil ikke med dem”.
Jeg nåede ikke at svare min mor, for bejentene jog mig tilbage til min lejlighed; for ” jeg skulle ikke give min mor gode ideer”. Endvidere fik jeg besked om, at nu blev mors lejlighed aflåst, og de tog nøglen med sig, og jeg fik forbud mod at gå derind i til trods for, at hendes lille dværgkanin var efterladt derinde.
Da de kørte med mor fortalte de, at hun ville blive anbragt på plejehjemmet Vendelbo Centret i Sindal. Jeg måtte hverke kontakte eller opsøge min mor, idet jeg pludselig var blevet beskyldt for at være voldelig over for min mor, der havde blå mærker efter fald. Nu var mærkerne blevet til “brandsår”.
Nu sidder min mor forvirret, syg og trist i Sindal uden medicin, støttestrømper, hjælpemidler osv. Oveni nægtede politiet at lade min mor komme til meget vigtig planlagt undersøgelse på Hjørring Sygehus. Jeg skulle afbestille. Mors bøn og nødråb blev ikke hørt.
Jeg er meget bekymret for min mor. Aner ikke, hvorfor skal falske rygter gå ud over en gammel syg kone og total ødelægge hendes liv? Hvem kan have interesse i at bringe disse til torvs?
Mor har altid ønsket at blive gammel i eget hjem og leve i nærheden af sit eneste barn.
Jeg finder hændelsen uhørt. Hvem bliver næste offer i en kommune, hvor alt kan ske?
Den historie er så grotesk, at jeg har svært ved at tro den er rigtig!
Historien er ikke bare sand. Den er langt værre end beskrevet.
Den gl. dame blev efter mindre end en uge ude på Vendelbo Centret i Sindal så syg og medtaget, at hun måtte indlægges.Politiet nægter fortsat datteren, eneste pårørende,information om moderens helbred, så datteren må fortsat nøjes med at stå og se på sin meget syge livløse mor uden at vide spor, idet politiet på grund af ferie endnu ikke har haft tid til at finde ud af, om datteren skal sigtes eller ej.
Hændelsen er vild umenneskelig; men desværre 100% sand, om du vil tro det eller ej Jens Terp
Da du er datter og åbenbart “part/skyldig” i sagen kan du jo søge fuld aktindsigt og se grunden til hændelsen. Hvis du er skyldig i fjernelsen, må der jo snarest komme en sigtelse, som dermed giver dig nogle juridiske rettigheder….