Meget apropos vores første artikel om skovsvineriet i Lilleheden Klitplantage kan vi nu følge op med en historie om beymrende meget skrald i og ved Skagerak.
På strandene langs med Skagerrak er der nemlig fundet 10 gange så meget affald per 100 meter som på kysterne i det indre farvand ved Østersøen, skriver Politiken.
Det viser en rapport, som kommer i næste uge fra Nordisk Ministerråd. I gennemsnit er der 1.000 stykker affald per 100 meter kyst ved Skagerrak, mens der er under 100 per 100 meter ved Østersøens kyster, noterer TV/Nord, der har fulgt op på artiklen hos Politiken.
– Kilderne er fiskeri og skibstransport i området, men også havstrømme og vind bærer fiskenet og andet affald med fra Nordsøen. Havstrømmene resulterer i, at plasten bliver i farvandet, hvor den ophober sig, forklarer Jakob Strand, som er miljøbiolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet.
Det er alvorligt for fisk og fugle i og ved Skagerrak, mener forskeren. Over halvdelen af fuglene i Skagerrak overskrider miljøkriteriet for plast ophobet i maven i henhold til den nordøstatlantiske havkonvention.
Læs resten af artiklen her hos TV/Nord: Skagerak er oversvømmet af skrald