Hvert år er revlehuller ved de danske kyster årsag til ulykker og farlige situationer. Et revlehul er en fordybning i strandens revler, og under bestemte vind- og bølgeforhold kan der opstå en udadgående strøm, der fører vand ud fra stranden. Det er netop denne strøm, der kan være farlig, hvis man bliver fanget i den og begynder at kæmpe imod.
– Et revlehul er som udgangspunkt ikke farligt, hvis man ved, hvordan man skal tackle det. Men begynder man at svømme mod strømmen for at komme ind mod land, kan det blive rigtig farligt. Selv stærke og erfarne svømmere er druknet i udmattelse, fordi de er gået i panik og har forsøgt at kæmpe imod strømmen. Det bedste, man kan gøre, er at bevare roen og svømme til siden langs stranden og bruge bølgerne til at komme ind igen, fortæller Lasse Serup Jensby, driftsleder i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter:
– Hvis man ser andre blive fanget i et revlehul, så er det igen vigtigt at bevare roen og danne sig et overblik over situationen. Er der mulighed for at kontakte en livredder, så gør det, og ellers ring 1-1-2. Kast gerne noget, der kan flyde, ud til den nødstedte, fx en redningskrans, og råb, at vedkommende skal bevare roen og forsøge at svømme til siden. Mange er selv druknet i et forsøg på at redde nogen ud af et revlehul, så det er vigtigt, at man også selv bevarer roen og tænker klart. Er du alene og ser dig nødsaget til at gå i vandet, så husk at ringe 1-1-2 først, find om muligt et flydemiddel og bjærg nødstedte ud af faren.
Vælg en strand med livreddere – og kend redningsnummeret på din strand
Der er tusinder af revlehuller langs de danske kyster, men det er primært kun under bestemte vind- og bølgeforhold, fx pålandsvind, at revlehullerne er farlige. Livredderne opfordrer derfor til, at man altid lærer stranden at kende og orienterer sig om de lokale forhold, inden man går i vandet.
– Det bedste er at vælge en strand med livreddere og altid bade mellem flagene. Livredderne har sikret sig, at badeforholdene i denne zone er forsvarlige, og skulle man få brug for hjælp, er der en livredder at få fat på. Man bør også altid sørge for at kende redningsnummeret eller nærmeste adresse på det badested, man besøger. Så kan hjælpen hurtigere nå frem, hvis uheldet skulle være ude, og man får brug at ringe 1-1-2, siger Lasse Serup Jensby og fortsætter:
– Er du på stranden med børnene, så tal med dem om, hvordan man kan spotte et revlehul og prøv eventuelt at finde et. Kom også gerne hen til vores livreddere og tal om, hvad man skal gøre, hvis man bliver fanget i et revlehul eller pludselig kommer i andre farlige eller uforberedte situationer på stranden.
Næsten alle strande i Danmark har et grønt skilt med et unikt nummer, som du skal oplyse, når du ringer 1-1-2. Ved hjælp af redningsnummeret kan Alarmcentralen lokalisere præcist, hvor du befinder dig, og hjælpen kan nå hurtigere frem. Det er kommunerne, der i samarbejde med det lokale beredskab og Rigspolitiet beslutter, hvor redningsnummerskiltene skal placeres, og det er kommunerne, der sætter skiltene op og har ansvaret for dem.
Sådan tackler du et revlehul:
- Kæmp ikke imod.
2. Bevar roen. Du bliver ikke trukket ned.
3. Svøm til siden og langs med stranden og derefter ind til land igen.
Se, hvordan du klarer et revlehul her: Revlehuller – hvad gør du?
Sådan redder du andre ud af et revlehul:
Hvis du ser nogen kæmpe mod strømmen i et revlehul, skal du undgå selv at blive offer ved at svømme ud i det. Gør i stedet det rigtige i den rigtige rækkefølge:
- Kontakt en livredder, hvis der er en på stranden. Hvis der ikke er en livredder, skal du ringe 1-1-2 eller få nogen til at gøre det.
- Kast noget, der kan flyde, ud til den nødstedte, en redningsvest, en redningskrans, en fodbold eller en tom 1,5 liters sodavandsflaske med låg.
- Råb til den nødstedte, at han eller hun ikke skal kæmpe imod, men svømme til siden.
Find livreddere og redningsnumre her: Danmarkskort med livreddere og strande
Aktionstal for uge 30
I uge 30 (den 20. juli til og med den 26. juli) gennemførte livredderne i alt 6.940 indsatser. Heraf var de 4 livreddende aktioner, hvor det vurderes, at personer var i livsfare. Derudover udførte livredderne 123 almindelige førstehjælpsaktioner, 494 forebyggende aktioner og 6.319 oplysende indsatser.
Nordjylland: 1 livreddende aktion, 41 førstehjælpsaktioner, 38 forebyggende aktioner, 1.201 oplysende indsatser
- Blokhus: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 10 forebyggende aktioner og 305 oplysende indsatser
- Løkken: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 13 forebyggende aktioner og 100 oplysende indsatser
- Tornby: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 105 oplysende indsatser
- Palmestranden: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 11 forebyggende aktioner og 205 oplysende indsatser
- Sønderstrand: 1 livreddende aktion, 24 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 315 oplysende indsatser
- Tversted: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 171 oplysende indsatser
