Det var en glædelig overraskelse, da Mads Vejen selv søndag eftermiddag via netavisen på Facebook gjorde opmærksom på, at Musik Over Trappen ikke den aften blot som programsat kunne præsentere Anne Møller, som i sig selv var et særdeles opmuntrende indslag, men også bød på Mads & Mads.
Denne mandag aften klokken 21 gælder det så endnu en lokal musiker, der allerede er kendt af de fleste som en yderst kapabel guitarist og sanger. Sætlisten plejer at indeholde danske såvel som udenlandske klassikere fra et bredt repertoire, så der er underholdning næsten for enhver smag på parkeringspladsen ved Hirtshals Kro.