Politiet rydder stranden ved grundstødt bomtrawler

Der kan opstå fare, når man igen vil forsøge at trække en grundstødt bomtrawler fri ved Nørre Lyngby.

9441
Foto: Per Frank Paulsen.

Patruljer fra Nordjyllands Politi har fredag eftermiddag travlt med at fjerne bilister og andre nysgerrige, der har forsamlet sig på stranden ved Nørre Lyngby ud for den hollandske bomtrawler, der er stødt på grund.

Ifølge TV2 Nords reportere på stedet kommunikerer betjente via megafoner til de mange mennesker på stranden. Publikum bedes forlade stranden, fordi der kan opstå fare ud for det grundstødte skib, hvis wiren sprænger, når man forsøger at trække skibet fri fra havbunden.

Foto: Per Frank Paulsen.

Stranden ved Nørre Lyngby har de seneste dage været lidt af et tilløbsstykke for bilister og interesserede, fordi en hollandsk bomtrawler har ligget grundstødt siden mandag.

Af flere omgang har redningsfartøjet forsøgt at trække bomtrawleren fri, men kraftig blæst og store bølger har besværliggjort redningsaktionen de seneste dage.

Kilde: TV2 Nord.

4 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Ole Tanggaard
4 år siden

En stor overreaktion fra Politiet, en wire som springer svirper højst 25-30 meter tilbage

jan bolander
4 år siden
Reply to  Ole Tanggaard

 

Jens Nobel
4 år siden
Reply to  Ole Tanggaard

Det er ikke selve wirens svirpe radius der er den største fare her. Det er alle de små metalsplinter der flyver rundt i alle retninger i det øjeblik wiren springer.
De flyver meget langt og er barberbladsskarpe i enderne, så de kan lave utrolig meget skade på menneskekroppen hvis de rammer.
Jeg har set billeder af en sådan wirespringning på et skib som min bedstefar var skipper på, og min far var i lære på. Wiren sprang bare. Men hele broopbygningen og broen (også inde på den lukkede del bag vinduerne) var fuldstændig overplastret med sprængstumper som var trængt ind i selv metalskotterne.
Min bedstefar indså at sprængningen ville komme og nåede lige at få min far, rorgængeren, en lods og sig selv ned i dækning bag styrepulten på broen, så de kom ikke noget til. Folkene der befandt sig på forpeaken og på forreste hoveddæk var ikke så heldige. De overlevede alle, men nogen med seriøse og varige men, og alle med svære operationskrævende sår.
Så det er en meget virkelig fare der gør at politiet vil have folk væk fra stranden.
 

Last edited 4 år siden by Jens Nobel
Ole Tanggaard
4 år siden
Reply to  Jens Nobel

Ja nu har jeg været skipper i Switzer, og været med til mange bjærgninger, og også set både wire og tovtrosser sprænge, men aldrig med den historik som du beskriver, de værste var når en nylon trosse sprang den kom tilbage som en elastik, men en wire som er halv nedsænket i vand i mellem 2 fartøjer som den var i Nr. Lyngby da Politiet afspærrede, ville aldrig kunne komme til at svirpe mere end max 30 meter tilbage.