Initiativpris kan gå til Leif Lund Jakobsen

Af mange lokale er Leif Lund Jakobsen kendt for sine børnekor og gospelkor i Hirtshals og for sin tid som lærer på Horne Efterskole.

17

Nibe Festivalens Fond uddeler hvert år en initiativpris til en person, som har gjort en særlig indsats for børn og unge. Blandt de nominerede er i år Leif Lund Jakobsen.

– Jeg er både glad, overrasket og stolt over nomineringen. Hvis jeg modtager prisen og de 3.000 kr., vil jeg skænke beløbet til børnekoret Children Unite. Et kor med 300 børn fra hele verden samlet fra asylcentre, skolekor og kirkekor, fortæller Leif Lund Jakobsen.

– Ved festivalen Musik Uden Grænser synger de for alle børns ret til at vokse op i fred og for retten til at kunne bo hos sin familie et sted, der er trygt og rart. For de penge kan vi lave en rigtig god og velforftjent fest for dem med koncert, sang, leg og mad, fortsætter Leif Lund Jakobsen.

Nibe Festivalens Fond lægger i nomineringen vægt på, at Leif Lund Jakobsen gennem en årrække har arbejdet engageret og uselvisk for musik­ og kulturlivet i Hjørring Kommune. Ikke mindst i forhold til kommunens børn og unge. Han udmærker sig ved at være en rigtig ildsjæl.

Han brænder igennem som igangsætter og inspirator og han smitter andre i sin ildhu. Leif Lund Jakobsen har skabt innovative musikprojekter i nye samarbejder mellem eksempelvis skoler, institutioner, kirker, musikforeninger, spillesteder, landsorganisationer, museer, teatre, kulturhuse og erhvervslivet. Dette samarbejde vidner om stor nytænkning i forhold til måder at bruge musikken på.

Leif Lund Jakobsen fungerer blandt andet som arrangør af store korevents for kommunens børn, projektleder for Spil Dansk Dagen, initiativtager til Musik Uden Grænser og en lang række andre musiske tiltag indenfor børne­ og kulturområdet. Vinderen findes den 1. april 2015.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments