Aftagende vind uden varme…

Vinden aftager, mens solen får mere plads, men det fortsætter med at være køligt.

221
Stavangerfjord afsejler Hirtshals Havn. Foto: Preben Andersen.

Mandagens voldsomme blæsevejr og kraftige byger fortsætter i dag tirsdag – men begge dele i noget mindre grad.

Onsdag og torsdag ser hæderlige ud med sol og mest tørt vejr.

Efter en fredag med mere udbredt regn venter en weekend, hvor solen vil dominere.

Tirsdag: Blæst og tordenbyger, men smuk og solrig aften

Tirsdag bliver lidt en gentagelse af mandagens vejr, bare lidt mildere. Der vil være op til kuling ved vestvendte kyster, og vinden vil fortsat være meget stødende. Skydækket vil veksle, og bygerne vil være hidsige. Lokalt kan der komme hagl og torden. Temperaturerne placerer sig igen mellem 13 og 18 grader.

Prognose tirsdag klokken 12. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Tirsdag aften vil bygeaktiviteten næsten dø helt ud, og de fleste får en tørvejrsaften med meget sol.

Prognose tirsdag klokken 20. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Onsdag og torsdag: Tørvejr de fleste steder og kun få lokale byger

Onsdag bliver vejret meget bedre, selvom termometrene fortsat kun viser 15 til 18 grader.

Vejrkort onsdag. Danmark får nogen sol, kun få byger og 15 til 18 grader. Vinden aftager til let til frisk vestenvind. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Skydækket vil veksle med nogen sol, og bygerne vil være mindre kraftige. Mange steder holder det helt tørt.

Stor usikkerhed om vejret fredag

Prognoserne er uenige om vejret fra torsdag aften. Nogle prognoser har et regnvejr til at ankomme i Jylland, mens andre prognoser har tørvejr.

Prognose fra fælleseuropæisk regnecenter har et lavtryk til at ramme dele af Danmark, mens andre prognoser sender regnvejret længere mod nord, så hele landet får regn og blæst. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Fredag er den dag, hvor der er størst usikkerhed om vejret. Det fælleseuropæiske regnecenter ECMWF har et lavtryk med regn til at ramme de sydlige og østlige egne af Danmark. Den amerikanske regnemodel GFS udvikler lavtrykket kraftigere – og sender det lige igennem landet. Det vil give meget mere regn og desuden igen kraftig blæst.

Solrig weekend, men fortsat ret køligt

Prognose i weekenden. Solrigt vejr, men luften kommer fra nordvest, så fortsat ret køligt. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Trods uenighed om fredagen er prognoserne ret enige om vejret til weekenden. Et højtryk presser på fra vest. Det betyder, at der kun kommer få byger, og at solen vil skinne i lange perioder.

Vinden aftager, og oplevelsen af vejret bliver ret god, på trods af at termometrene fortsat vil vise under 20 grader.

Kilde: TV2 og TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments