Jeannette Klitgaard Svendsen: Støt det stolte danske fiskerierhverv

Støt vores fiskere, det stolte danske erhverv og vores vidunderlige lokalsamfund, lyder det i dette debatindlæg om kameraovervågning af fiskeriet, som er skrevet af Jeannette Klitgaard Svendsen. Læsø

788
Fiskerikontrollens fartøj Vestkysten i Hirtshals Havn. Foto: Arkiv.

Af Jeannette Klitgaard Svendsen
Læsø

De 7 år jeg har været sammen med min kæreste har jeg været vidne til det ene hovedrystende tiltag efter det andet – og det er min opfattelse som “landkrabbe”, der bestemt ingen kompetencer har inden for fiskeri, men er dog i besiddelse af helt almindelig sund fornuft.

Torsdag d. 28. maj fik jeg en besked fra min kæreste “Vi skal have kamera ombord”. Den famøse orienteringsskrivelse fra Fiskeristyrelsen var landet i min svigerfars e-boks, hvilket også er tilfældet for yderligere 14 fiskefaretøjer – heraf 4 fra Læsø.

I kølvandet på fiskernes reaktion følte Fiskeriministeren Mogens Jensen, at det var nødvendigt med et langt indlæg på sin Facebookside, der beretter om hvorfor denne kameramonitorering skulle være nødvendig. Og opslaget emmer af mistillid til fiskerne – at de tal der bliver oplyst ikke stemmer overens med virkeligheden. Læst mellem linjerne; Fiskerne lyver (det kan jo kun være fiskernes skyld, at torskebestanden står så skidt til i Kattegat). Også synes han det er beklageligt, at fiskerne har valgt at sætte deres faretøjer til salg.

Beklageligt?! Jeg har måske et par bud på, hvorfor de har følt, at det var deres eneste valgmulighed.

Ankomstmeldinger og landingserklæring er et godt eksempel. Det er brugbar information, så selvfølgelig skal der meldes til, hvor meget der bliver landet.
Men der kan Fiskeristyrelsen ikke nøjes med en enkelt indberetning. Ankomsterklæringer bliver meldt til ikke en eller to, men hele 3 gange!
Landingerklæringen skal ligeledes meldes til over flere omgange. Hver gang trawlet bliver hevet op ombord (kan jo variere al efter, hvor lang tid fiskeriet strækker sig over), en samlet landingserklæring når fangsten er landet, men sandelig ikke om der skal meldes til igen efter, at afregningen er modtaget fra fiskeindustrien, hvilket ofte sker en til to dage efter fangsten er landet. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt sætningen “Jeg kører lige på havnen, jeg skal ned at melde til”.
Hvis alle disse tilmeldinger af al deres gøren og laden ikke er et tegn på mistillid, så ved jeg snart ikke hvad er.

Et andet tiltag er landingspligten eller discardforbud som det også hedder. ALT skal med i land. Få arter har tilladelse til at blive smidt overbord igen. Jeg tænker, at man burde sende en oversigt over livets cyklus til de kloge hoveder. For hvis man tager alt med ind, så giver det vel sig selv, at der er kommer færre af den pågældende art året efter.
Lad os nu slå fast én gang for alle. Fiskerne er dem der er mest interesseret i, at arterne skal bestå! De mister jo deres levebrød, hvis ikke der er noget at fange.

Torskebestandens nedgang kan næppe være fiskernes skyld. Fiskerne har allerede fået installeret paneler der sikrer, at 90 % af torsken ikke bliver i trawlet. Men nu skal fiskerne stilles til regnskab for de 10% der slipper igennem panelerne.

Så derfor skal der nu også være statslig overvågning ombord på private arbejdspladser. For de må jo lyve de fandens fiskere – det kan kun være dem der er skyld i torskens forsvinden i Kattegat.

Det har vist sig, at være en naiv tankegang at tro, at de folk der har flere årtiers erfaring med deres erhverv vil blive taget med på råd – nej det er de “kloge belæste” der skal bestemme, hvordan det skal foregå. Fiskerne har fingrene i det hver dag. De har mange års erfaring – ofte mere end deres egen levetid, da de har en masse viden med fra generationer før dem.

Men de kloge hoveder har ikke for øje (eller har de?), at de regler og påbud de kommer med, roligt – men støt kvæler et erhverv med følger for forskellige bierhverv, hele lokalsamfund og herunder familier – min familie. På Læsø bliver flere familiers eksistensgrundlag hevet væk under dem såfremt disse tiltag fortsætter.

Der er tidligere blevet skrevet et flot indlæg under overskriften “Man gjorde et erhverv fortræd”. Jeg vil gerne hæve indsatsen. Man gør OS fortræd!

Så støt vores fiskere, det stolte danske erhverv og vores vidunderlige lokalsamfund! Således at vi stadig kan gå til fiskehandleren og købe frisk fisk og skaldyr der er fanget i de fangstområder der er omkring os, i stedet for importeret fisk med lang transporttid. Få oplevelsen af et aktivt havnemiljø, se fiskekutterne stævne ud og komme retur igen.

Sæt din underskrift på denne hjemmeside www.fiskernesigerstop.dk – det koster ikke noget.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments