Fornemme forhold for campister i det nordvestlige Vendsyssel

På ryggen af Vendsyssel, hvor landsdelen stolt knejser ud mod Skagerrak, kan du bo på fantastiske campingpladser med masser af faciliteter og aktiviteter for hele familien i både Hirtshals, Tornby og Tversted.

621

Campinglivet er frihed, fællesskab og tryghed. Her kan børnene løbe frit omkring, lege og måske finde nye kammerater, mens de voksne nyder naturens ro eller eventuelt udforsker egnens mange ruter for løbere, vandrere og cykelister.

På områdets campingpladser kan man bo i campingvogne, hytter, telt eller i autocamper, idet alle er velkomne på de skønne pladser. Nyd en dejlig campingferie for hele familien og brug de mange aktiviteter og attraktioner, som ligger i nærheden.

Aktiviteterne og attraktionerne er talrige i hele området ved Hirtshals.


Hirtshals Camping ligger i første række ned til havet og stranden, men samtidig også tæt på byen. Nyd den smukke udsigt og de mange faciliteter campingpladsen har. Mulighed for leje af hytter.


Beliggenheden fås ikke bedre end hos Hirtshals Camping. Foto: Hans Hunderup.

Tornby Strand Camping
Nyd et ophold på Tornby Strand Camping, hvor der er noget at lave for alle. Faciliteterne er mange og kvaliteten af campingpladsen er  i top.

Masser af aktiviteter hos Tornby Strandcamping.

Oplev naturen og vandet ved Kjul Camping. Her har mange af pladserne direkte udsyn til havet. Kjul Camping ligger i den unikke Lilleheden Klitplantage tæt på Hirsthals, havnen, shopping og restaurantbesøg.


Kjul Strand Camping tæt ved skønne Tannisbugt mellem Hirtshals og Tversted.

Aabo Camping i Tversted

Aabo Camping ligger i et kuperet naturskønt område lige ved en af Danmarks bedste badestrande – Tversted Strand.


Sådan ser man ud, når man hedder Kurt Trynskov og ejer Aabo Camping, der lige nu oplever massiv interesse fra danskerne, der gerne vil holde ferie i Tversted. Foto: Pia Stuckert.

Hirtshals Autocamperplads
Book et ophold på Hirtshals Autocamperplads, der ligger tæt på centrum og har gode priser. Pladsen har åbent frem til august, hvorefter den nedlægges.


Kilde: Toppen af Danmark.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments