Tredjeholdet hos B75 rykker ud af 2. Division Vest

Efter lørdagens flotte sejr på hjemmebane over Esbjerg skulle tredjeholdet fra B75 søndag spille sidste turneringskamp imod Viby BTK i Århus.

17

Efter lørdagens flotte 9-5 sejr på hjemmebane over Esbjerg skulle tredjeholdet fra B75 søndag spille sidste turneringskamp imod Viby BTK i Århus.

Til søndagens kamp stillede B75 op med Tobias Winther Lund, Ronni Gravesen, Ebbe S. Andersen og Mads Beske Hansen. Kampen handlede først og fremmest om at redde sig endnu en sæson i 2. division.

Derfor skulle B75 betingelsesløst have en sejr og 2 point i kampen imod Viby og samtidig håbe på, at andre kampes udfaldendte i klubbens favør. Så allerede inden kampstart var spillerne fra B75 under pres og med ryggen imod muren.

Trods mange tætte 5 sæts kampe blev det desværre til et 5-9 nederlag til Viby BTK. Dermed sluttede den lokale bordtennisklubs tredjehold med point under nedrykningsstregen og må således en tur ned i Jyllandsserien i næste sæson.

Tidligere i sæsonen blev B75 af turneringsudvalget hos DBTU taberdømt i en kamp, som man havde vundet over SISU/MBK. Årsagen var den, at B75 på grund af indviklede regler om spilleres oprykning og nedrykning på forskellige hold uafvidende var kommet til at benytte en låst spiller.

Havde B75 ikke mistet disse 2 point, ville man lige netop have reddet sig endnu en sæson i 2. division. Nu håber man i B75 bare på, at der er et hold, som trækker sig, så der kan ansøges om en plads i 2. division Vest igen i sæsonen 2015 og 2016.

Med den spillermasse, som klubben har i dag, er det vigtigt med et tredjehold i 2. division, da det netop er på dette hold, at mange af de unge første gang prøver kræfter med bordtennis som seniorer på divisionsniveau.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments