Allerede længe før sommerskolen startede i mandags var tovholderne og instruktørerne samlet i Hirtshals Idrætscenter.
Her blev alle de nye retningslinjer under coronakrisen gennemgået, idet de gør det til en lidt anderledes sommerskole hos Svømmeklubben Nejst i 2020.
Der skal holdes afstand og eleverne deles i mindre grupper, ligesom faste pladser er mærket hele vejen igennem forløbet.
De første dage af sommerskolen er da også forløbet flot, idet der har været vejr til aktiviteter på boldbanen udenfor.
Undervejs blev der tid til den lækre ret boller i carry hos cafeteriet samt frugt sponsoreret af Rema 1000 i Hirtshals.