Peter Duetoft: Fortræng ikke historien – husk den

Af Peter Duetoft

Medlem af Hjørring Byråd
Socialdemokratiet
Sindal

”Den, som ikke husker historien, er dømt til at gentage den!”. Således skrev den spansk-amerikanske filosof, Georg Santayana, i begyndelsen af sidste århundrede.

Jeg kom til at tænke på citatet, da jeg så den nye trend med at vælte eller vandaliserer historiske statuer og bygninger. Tankegangen er ikke forbeholdt sten og huse. Storfilmen, ”Borte med Blæsten” er også faldet i unåde. I al omtale her i landet, har man vist billeder af den markante sorte stuepige og den forkælede overklasse pige, Scarlet. Enhver, der har set filmen, ved, hvem der er den ”stærke” i det forhold. Men det er også gået ud over kattene, Si og Am i Disneys pragtfulde film, ”Lady og Vagabonden.” Pipi Langstrømpe er heller ikke gået fri – ja, man kan blive ved.

UDRENSNING AF HISTORIEN ER FARLIG

Alle disse ”kulturelle udrensninger” er sikkert velmente – men de er farlige. De baner nemlig vejen for mere racisme.

Det er vanskeligt at finde en ledende personlighed i den vestlige kultur i 17 hundrede tallet, der ikke havde noget med slaver at gøre. Det kan vi altså ikke lave om på med tilbagevirkende kraft. En mængde af personerne gjorde imidlertid også en masse godt for samfundet. Det er vel derfor, man har stillet dem op på en piedestal.

Når man ser en person eller et kunstnerisk værk med den baggrund, kan man vælge at handle på to måder: Man kan vælge at flytte, vælte, fjerne mindet om den pågældende og dermed handle som strudsen, der stikker hovedet i en busk og tror al dårligdom forsvinder, fordi den ikke kan se den. Den anden mulighed er at bruge kulturarven, så man forsøger at undgå en gentagelse af ulykkerne. Man kan spørge sig selv: Hvorfor gjorde de det – og så forsøge at undgå gentagelse.

HISTORIEN SKABER FREMTIDEN

I George Orwells roman, ”1984” hedder det: ”Den, der behersker fortiden, behersker fremtiden; den, der behersker nutiden, behersker fortiden.” Vore handlinger i dag i forhold til ”historien” afgør, hvordan vi handler i fremtiden. Fjerner vi historien – baner vi vejen for at gentage fejl og ulykker.

Der findes vitterligt mennesker – specielt på den yderste højrefløj – der hævder at Holocaust aldrig har eksisteret. De forsøger at slette 6 millioner jøders og millioner andres død fra historien. Skulle det lykkes dem, vil man også glemme hvordan ødelæggelsen af et demokrati, dæmonisering af hele befolkningsgrupper og fanatisk nationalisme banede vejen for drabene.

Der er ikke mange af de overlevende fra Kz-lejrene tilbage. Hvis nu en supernationalistisk regering synes, det er en hån mod ”nationen” at Auschwitz – det stærkeste symbol på dødslejrenes helvede – eksisterer, så river man lejren ned og laver den om til brakmark. (et tænkt eksempel!). Når det så er sket – er altså både fysiske vidner og fysiske bygninger væk. Jeg tror, mange af os har vanskeligt ved at forstå, hvordan man industrielt kan myrde så mange mennesker. Allerede i dag kan man på Nettet finde dokument efter dokument, der påstår, at tingene aldrig er sket, fordi det ”teknisk ikke kunne lade sig gøre”. Når der ikke er nogle fysiske rester, vil man om nogle årtier have glemt, at udryddelserne eksisterede. Dermed er advarslen mod fanatisme og umenneskelighed væk. Så er der frit lejde for nye grusomheder.

Jeg ved godt, eksemplet er meget firkantet sat op. Men mekanismen er jo det, man risikerer, når man tror, man ved at fjerne nogle fysiske monumenter gør op med fortidens synder. Det gør man ikke – man danner i stedet grundlag for en gentagelse.

RACISMEN I DAG

Vi er så gode til at benægte virkeligheden, når den er ubehagelig. Af og til dukker diskussionen op, om der er racisme i Danmark. Politiker efter politiker står op og hævder, det er en forhånelse af Danmark, at man hævder, det findes. Men det er her, selvom den ikke har en styrke som eksempelvis i USA.

Jeg har en god bekendt. Når det er vinter, går hun i lang frakke og bærer tørklæde mod kulden. Hun oplever ofte, at der spyttes efter hende eller råbes ad hende. Det er jo ikke fordi, man ikke kan lide hendes frakke. Det er fordi nogle mennesker forbinder de klædningsstykker med noget, de åbenbart hader. For nogen tid siden holdt jeg foredrag i en forening om dannelse, medmenneskelighed og fællesskab. Tro det eller ej, efter mit oplæg og diskussion klappede man meget og jeg hørte flere i bestyrelsen sige, det var det bedste de længe havde hørt. Så skulle vi have kaffe. Midt under kagespisningen sagde et bestyrelsesmedlem pludselig: ”Jeg er racist! Når jeg kommer ind i et supermarked og der sidder sådan en ”hættemåge” ved kassen, smider jeg varerne og går ud!”. Der sad jeg så og fik smørkagen galt i halsen. Jeg tænkte – det kan ikke være rigtigt. Pludselig lyder det fra et andet medlem: ”Det er jeg også!”. Hvad sker der lige her? De har stået og rost mit oplæg, hvor budskabet er det stik modsatte – og så kom det bagefter. Jeg kan nævne adskillige eksempler. Jo, racismen findes i Danmark. Måske i den dumsmarte bemærkning, måske ved, at man må skifte navn for at komme til jobsamtale, måske fordi man er ugleset, når man ikke drikker en fredagsbajer.

Men der er racisme. Endda måske én, der sårer mere end den ”store diskrimination”, fordi den viser, at det pågældende menneske ikke kan få lov at blive en fuldgyldig del af fællesskabet.

RESPEKT FOR FORSKELLIGHED

Sådan noget kommer man ikke til livs ved at vælte en statue eller klippe i en Disney film. Sådanne tiltag skjuler de virkelige problemer – og gør i manges øjne kampen mod racisme og fremmedhad lidt latterlig. Vi skal koncentrere os om det væsentlige, nemlig værdikampen og respekten for andre mennesker. Lad os huske historien og lære af den med dens fejl og mangler. Erkende at der blev begået fejltagelser i fortiden, men så i fællesskab forsøge at undgå dem i fremtiden.

Det opnår man imidlertid kun, hvis man vil stå ved sin historie og ikke forsøger at fortrænge den.