Af Per Windahl Jensen
Hirtshals Kro og Restaurant
Hotel Hirtshals
Muligvis den allersidste af det gamle Hirtshals’ koryfæer er afgået ved døden. Jeg tror det var i tirsdags at jeg talte med Kurt, hans nevø, der tidligere havde fortalt mig, at Carsten skulle på hospice.
I herrens navn, hvad skulle han der!
Dette livstykke, der ud over murermester kunne titulere sig som gourmet, (og her snakker vi ikke blomstermad-snarere dueunger i i en kraftig sovs med nye kartofler af egen avl), danser af guds nåde, (der er ikke det forsamlingshus i Vendsyssel som Carsten ikke har frekventeret), men mest af alt livsnyder. Carsten havde mange facetter.
Hvis man en dag går forbi Hirtshals Kros vestre gavl, så kik op.
Det eneste stykke murværk der ikke kræver kalkning syv gange årligt, det er det Carsten murede op.
Om han havde en opskrift på noget kalkmørtel der havde væsentligt bedre holdbarhed end den af Fredningsstyrelsen anviste, må for altid stå hen i det uvisse;
men en ting er sikkert; han bliver savnet.
Foto (arkiv): TV2 Nord.
Dejlige muntre minde ord. Kh Ib og Bo
Ritter var sgu en hård mand når vi skulle støbe i lastrummene jeg kørte beton ud med traktoren og Ritter råbte fra lasten om vi holdt ølpause siden han ingen beton fik og jeg kørte så stærkt med kranen som det nu tillod sig den er tung sådan en betonspand ude i en kranarm han kunne hurtigt jævne det med sit pudsebræt og det så godt ud Carsten kunne sit kram