Ny lokal skolechef

Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen har ansat Kari Rune Jakobsen som ny Skole- og dagtilbudschef i Hjørring Kommune.

1915

Kari Rune Jakobsen kommer fra en stilling som chef for PPR i Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune. Der forinden var hun ansat som leder af PPR i Hjørring Kommune.

– Jeg er meget tilfreds med og glad for, at Kari Rune Jakobsen igen bliver en del af Hjørring Kommune og indtræder i vores chefteam. Hun har stor erfaring inden for området og stærke ledelsesmæssige kompetencer. Jeg er meget tryg ved, at Kari Rune Jakobsen skal stå i spidsen og sikre den fortsatte udvikling af vores skoler og daginstitutioner og dette med et stærkt fokus på børnene, deres læring og trivsel, siger direktør i Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen, Jesper Carlsen.

Det er et enigt ansættelsesudvalg, der står bag valget af Kari Rune Jakobsen. I alt 15 kandidater søgte stillingen, hvoraf fem har mødt ansættelsesudvalget til samtale. Hun tiltræder d. 1. august.

– Jeg glæder mig virkelig meget til at vende tilbage til Hjørring Kommune som Skole- og Dagtilbudschef. Samarbejdskulturen og mindsettet i Hjørring Kommune passer mig utroligt godt. Her er borgerne i centrum, og resultater noget vi er sammen om at skabe. Jeg vil som Skole- og Dagtilbudschef gøre mit bedste for at skabe retning, mening og sammenhæng på tværs af organisatoriske niveauer til gavn for Hjørring Kommunes børn og unge, siger Kari Rune Jakobsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments