Prehn på programmet

Nikoline Prehn er gymnasieelev på Aalborg Katedralskole og verdensmålsambassadør fra Verdensmålsakademiet. Nikoline interviewer søndag, sin far udviklingsminister Rasmus Prehn, samt hans kollega, miljøminister Lea Wermelin, om regeringens ambitioner i forhold til Verdensmålene.

230
Nikoline Pren interviewede også sin far, Rasmus Prehn, under Naturmødet 2019.

Nikoline Prehn havde glædet sig rigtig meget til Naturmødet 2020. Hun har været med de sidste par år og synes altid, der er en rar og inspirerende stemning i Hirtshals.

Desuden synes hun som ung og politisk engageret, det er fedt, at der sker noget i Nordjylland, som er med til at sætte en stærk dagsorden på naturområdet i hele Danmark.

– Jeg var derfor en af dem, som blev rigtig ærgerlig, da Naturmødet blev aflyst på grund af coronakrisen, men til gengæld også en af dem, som blev rigtig glad, da jeg så, at der nu er mulighed for at være med virtuelt. Jeg ser virkelig frem til interviewet med ministrene og glæder mig til deres tanker om, hvordan vi får en mere bæredygtig verden, og hvordan vi når i mål med verdensmålene, siger Nikoline Prehn.

– Grunden til, at lige udviklingssamarbejde og miljø er enormt relevant for Verdensmålene er, at de i høj grad handler om, at vi skal skabe velfærd for milliarder af mennesker samtidig med, at vi også passer på naturen og klimaet. Vi skal altså skabe social og økonomisk bæredygtighed samtidig med, at vi altså skaber miljømæssig bæredygtighed. Vi skal finde ud af, hvordan vi skaber en balance imellem de her to ting, uddyber Nikoline Prehn.

– Vi skal sørge for, at verden er i udvikling, at flere mennesker får bedre levevilkår, samtidig med at vi passer på Jorden, så fremtidige generationer stadig kan leve på den, slutter Nikoline Prehn.

Verdensmålsakademiet, som Nikoline Prehn har gået på, er en miniuddannelse for unge, som udbydes af Verdens Bedste Nyheder i samarbejde med DUF. Her har hun lært om FN’s 17 mål for bæredygtig udvikling og om formidling af disse.

Verdensmålsdebatten sender live søndag klokken 13 i her på Naturmødet 2020. Allerede fra denne lørdag fra klokken 12 sendes der igen debatter her på Naturmødet.

Læs mere her: Program.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments